Løst og Fast
20.01.2012: Kystfiskeri i vinterhalvåret
Selv om vintervejret hidtil har vist sig fra en betydeligt mildere side end der
vi måtte trækkes med sidste år, så er der jo i hvert fald en lang fredningstid
hvor vi ikke kan komme til åen for at fiske. Derfor kan vinteren indimellem
syntes ulidelig lang, og man er henvist til surrogat føre i form af fiskefilm på
fjernsynet, fluebinding eller andet.
Men fortvivl ikke for der er faktisk en udvej som for nogen kan gå hen og blive
hovedevejen. Der er naturligvis kystfiskeriet jeg tænker på. Det er efterhånden
mange år siden jeg første gang søgte lykken på de danske kyster, og
kystfiskeriet er nu en uundværlig del af mit fiskeri, helt på linje med å
fiskeri. Den helt store fordel ved kystfiskeriet (der er mange andre) er at der
er muligt at dyrke hele året, det vil sige også i åernes fredningstid. Derved er
det muligt at dyrke fiskeriet hele året rundt, og når fisketrangen bliver svær
at bære i løbet af vinteren, kan der perfekte middel være en tur til kysten. Det
virker i hvert fald for mig. Når man kommer ud i den friske luft, får lidt vind
i håret (hvis man har noget tilbage), får gang i fluekæppen og ikke mindst en
gang imellem kan lokke en havørred til at hugge en af de seneste kreationer fra
fluestikket, er det som om det hele ser lidt lysere ud. Går man og skranter lidt
og ikke synes der er energi til noget, skal man bare en tur på kysten. Efter en
halv times fiskeri, har man glemt alt (eller næsten alt) om at maven ikke er
helt i orden, eller at skulderen gør knuder. Det har virket for mig mange gange.
Så selv om der kan være tvivl om diagnosen, er kuren desto mere sikker: på
kysten efter havørred.










Tekst og foto: Sten Dahl Christensen
26.09.2011: Stemningsbilleder fra Liver Å's udløb
Disse flotte billeder er taget af Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Foto: Finn Sivebæk
Sidste klubaften inden sommerferien blev holdt ved
cykelbroen. Traditionen tro var der pøler, samt en masse fiskesnak, både om
fiskeri i Liver Å og ved kysten (Hirtshals og Skagen).
Der skal lyde en STOR TAK til Knud og Jørn som gør et stort arbejde for at
klubben fungerer.
Vi kan kun opfordre vores medlemmer til at møde op til en klubaften. Klubben
starter efter sommerferien (dato kommer her på hjemmesiden), og det vil igen
være ved Cykelbroen, der vil vi være så lang tid vejret tillader det.
Tekst: Thorbjørn







Foto: Sten og Thorbjørn
31.08.2010: Klubaften ved Å'en

Vi er i klubben begyndt at mødes til klubaften ude ved åen. Så
længe vejret er nogenlunde fint, er det faktisk langt at foretrække. Vi ved jo
alle at det er bedre at være ude ved fiskevandet end at side indendørs og tale
om fiskeri. Der er et eller andet ved at være ude ved vores lokale vandløb en
sensommer aften med fint vejr. Det kan være lidt svært at forklare hvad det er
men, som jeg tror det er for mange andre, der er noget specielt ved vore
”lokale” fiskevand. Det er her foreningens aktiviteter ligger, med elfiskeri,
udsætninger og generelt opsyn med forholdene i åen. Vi er mange der efterhånden
har lagt så megen energi og så mange timer i arbejdet med at forbedre fiskeriet
og forholdene for flora og fauna i Liver Å, at den har fået en helt særlig plads
i vores hjerter. Derfor er det positivt bare at være derude ved vandet. Kan man
desuden være der og samtidigt krydre med selskab af gode fiskekammerater, kan
det ikke blive meget bedre. Nåh jo man kan selvfølgelig få et hug og lande en
stor havørred.
Tirsdag aften (31/8) mødtes vi nede ved cykelbroen til hygge og fiskeri. Jeg fik
da samlet grejet, men så skulle jeg jo lige hilse på det andre, høre om Ole
Vittrup havde haft en fin tur til Grønland. Havde han fanget fisk og hvor store
var de? Så vidt jeg kunne forstå, var turen en stor succes, og jeg glæder mig
til, når klubben rykker indendørs, at høre mere om turen og se nogle af Oles
billeder. Da de fleste var gået og vi var en tre stykker der stod og snakkede,
spurgte Bent om jeg ville ned over stykket. Måske bare lige 5 minutter svarede
jeg, så havde jeg da haft fluen i vandet. Da jeg var ved at trække linen af
hjulet, fortæller Bent at der de her har set en bækørred tidligere på aftenen.
Jeg lægger første kast ud, linen svinger lidt og jeg begynder at nykke linen
ind, men jeg har ikke helt kontakt til fluen. Jeg strammer derfor linen op, og
mærker modstand, og der er fast fisk! Den modstår mit træk i linen og komme ikke
direkte op til overfladen som de fleste bækørreder. Enten er det en ganske fin
bækørred eller måske en mindre havørred. Desværre når jeg ikke at blive meget
klogere på hvad det var, for uden varsel ryger krogholdet.
Ja ja det må vi tage lidt filosofisk, det er en del af spillet, og når man så
får en god fisk, værdsættes den desto mere.
Det er bl.a. den slags ture og oplevelser som gør det muligt at komme igennem
vinteren. Det lyder som en kliche, men det er noget af det der bliver fyldt på
den beholder som vi går og nipper af hele vinteren, til det igen bliver sæson
for fiskeri i Liver Å.
Sten