Vedtægter og særlige bestemmelser for

Hjemsted Hjørring kommune

Foreningen stiftet i 1986

 

Vedtægter for

Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

 

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens Navn er:                      Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

Foreningens Hjemsted:                    Hjørring kommune

 

§ 2. Formål

Det er foreningens formål at hverve fiskevand og derigennem at skaffe medlemmerne adgang til at udøve lystfiskeri og at ophjælpe og pleje fiskebestanden i foreningens vande.

Det er desuden foreningens formål at virke for udbredelsen af almindelig lystfiskerkultur.

At organisere oplysende arbejde for foreningens medlemmer under 25 år, i miljø og vandpleje, lystfiskeri mm.

 

§ 3. Medlemmerne.

Foreningen optager medlemmer som aktive juniorer, seniorer og pensionister. Ved optagelse betales indskud samt årkontingent.

Bestyrelsen kan begrænse tilgangen af medlemmer, såfremt det samlede medlemstal skønnes at svare til, hvad tilgængeligt fiskevand kan bære.

Ved første kontingent opkrævning efter det fyldte 18 år overgår juniorer til senior uden yderligere betaling af indskud.

Bestyrelsen kan nægte optagelse af et medlem, ligesom den kan ekskludere medlemmer, der forser sig mod foreningsvedtægter, fiskerilovene eller overfor lodsejerne.

Et medlem der under fiskeri i andre foreningers vande, overtræder de stedlige regler, samt fiskerilovene eller mod almindelig lystfisker moral, kan ligeledes ekskluderes.

Bestyrelsens afgørelse kan indankes for den ordinære generalforsamling ved skriftlig anmodning herom til formanden.

Det er medlemmerne forbudt ved ydelser af enhver art til lodsejerne ved de fiskevande, der hører under foreningens interesser, at udelukke foreningen fra fiskeret.

Udmeldelse skal ske skriftligt til kasseren.

 

§ 4. Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

1.        Velkomst

2.       Valg af dirigent.

3.       Formandens beretning (herunder beretning fra udvalgene).

A.       Lodsejer udvalg.

B.       Vandpleje udvalg

C.       Materiale udvalg

D.       Junior/klub udvalg.

4.       Kasserens aflæggelse af revideret regnskab samt budget.

5.       Behandling af indkomne forslag.

6.       Valg af bestyrelse.

7.       Valg af suppleanter.

8.       Valg af bilags kontrollører.

9.       Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, kun når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 10 af foreningens medlemmer skriftligt begærer dette overfor bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 3 måneder efter anmodning.

Indvarsling til en generalforsamling skal ske med mindst 8 dages varsel, skriftlig meddelelse skal tilgå hvert medlem.

Indvarslingen skal angive dagsordenen.

Alle afgørelser på en generalforsamling træffes ved simpel stemmeflerhed. Beslutningen om vedtægtsændringer kræver dog, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag om vedtægtsændringer samt særlige bestemmelser skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. Januar (samme år), og vil være påført dagsorden til generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

§ 5. Bestyrelsen

Bestyrelsen, der leder og repræsenterer foreningen består af 7 medlemmer. Medlemmerne vælges for en periode på 2 år. Desuden vælges mindst 2 suppleanter, samt 2 bilags kontrollører for et år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, umiddelbart efter generalforsamlingen.

Ethvert medlem er pligtig til at modtage valg til bestyrelsen, men er derimod ikke pligtig til at modtage genvalg før vedkommende har været fritaget i 2 år.

På hver generalforsamling afgår skiftevis 3 og 4 medlemmer.

Beslutninger inden for bestyrelsen træffes med almindelig stemmeflerhed.

Bestyrelsen er beslutnings dygtig, når blot 5 medlemmer er tilstede.

I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres et referat, som godkendes og underskrives på det næst følgende bestyrelsesmøde.

Flertallet i bestyrelsen skal være myndig. (over 18 år).

Mindst 2 bestyrelsesmedlemmer tegner foreningen

 

§ 6. Opløsning af foreningen.

Foreningens opløsning kan kun finde sted når beslutning herom vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt stemmeflertal.

I tilfælde af foreningens opløsning skal eventuelle aktiver gå til fremme af lystfiskeri i Liver å eller Vendsyssel.

 

§ 7. Kontingent samt regnskab.

Indskud samt kontingent fastsættes af bestyrelsen.

Kontingent skal være indbetalt inden udgangen af januar måned, betales der senere opkræves der nyt indskud.

Kontingent dækker medlemskab i kalenderåret.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

 

§ 8. Særlige bestemmelser.

Særlige bestemmelser vedtages af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Ændring af særlige bestemmelser afgøres ved almindelig stemmeflertal. Dette gælder både generalforsamlingen samt i bestyrelsen.

Særlige bestemmelser som vedtages skal meddeles medlemmerne senest 8 dage før ikrafttræden.

 

************************************************************************

 

Særlige bestemmelser for

Lystfiskeriforeningen for Liver Å

 

Herunder findes bestemmelser vedtaget af bestyrelsen eller på en generalforsamling, og som er gældende indtil de ændres eller ophæves af bestyrelsen eller generalforsamlingen.

 

Stk. 1.         Medlemsbevis skal altid medbringes, og på forlangende vises til fiskeri opsynsmænd, lodsejere samt andre medlemmer, som fremviser deres medlemsbevis. Har man det ikke med kan man bortvises fra fiskevandet.

Stk. 2.         Der må kun fiskes med en stang i åen.

Stk. 3         Medlemmer må lejlighedsvis medtage hustru/samlever og børn under 18 år til fiskeri hvor foreningen har fiskeret.

Stk. 4.         Hunde må ikke medbringes ved foreningens fiskevand.

Stk. 5          Der må kun hjembringes 3 ørreder pr. fiskedag.

Stk. 6          Mindste mål for foreningens fiskevande:

................ Bækørred......................... 35 cm.

................ Havørred........................... 40 cm.

................ Laks............................... 60 cm.

................ Gedde.............................. 40 cm.

 

Stk. 7......... Fredningstid fra den 16. november til den 1 marts.

Stk. 8......... Nedfaldsørred og ål er total fredet.

Stk. 9           Færdsel ved vore fiskevande :

............................Husk du går på anden mands ejendom.

........................... Husk du skal respektere skiltning langs åen.

........................... Husk du må ikke beskadige hegn og afgrøder.

........................... Husk at affald (snøre, Kroge, papir, og lignende aldrig må efterlades ved fiskevandet.

........................... Husk at efterlade fiskevandet sådan som du selv vil møde det igen, således at vi kan skabe og bevare et godt forhold til vores lodsejere samt et godt fiskevand.

Stk. 10....... Bestyrelsen, fiskeriopsynsmænd og æresmedlemmer er kontingent frie.

Stk. 11....... Man skal altid parkere på anviste p-pladser eller ved offentlig vej.

Stk. 12        Klager over forhold ved fiskevandet skal altid ske til bestyrelsen og ikke til lodsejerne.

Stk.  13       Et medlem kan kun få udstedt 2 gæstekort pr. dag og maksimal 5 gæstekort på et år.

 

I ønskes knæk og bræk

Disse vedtægter samt særlige bestemmelser er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen den 23/2 1995. Foreningens navn enstemmigt vedtaget ændret på generalforsamlingen til Lystfiskeriforeningen for Liver Å, pr. 17/2 2000

Tegningsret for foreningen tilføjet under § 5 enstemmigt vedtaget den 15-2 2001.

Stk. 2 i særlige bestemmelser besluttet tilføjet på bestyrelses møde den 10-1 2002.

Bestyrelsen har vedtaget stk. 13 på bestyrelsesmødet den 07.08.03.

Hjemsted ændret under § 1 – fra Løkken-Vrå til Hjørring Kommune, endvidere blev særlige bestemmelser ændret i stk. 3,6,8 og 10 den 07.02.2008